Om mig

Videojournalist og tekstforfatter

Videoproduktion fra A-Z

 

Jeg har over 10 års videoerfaring og har produceret et hav af webfilm til organisationer, institutioner og virksomheder.

Jeg har fokus på at skabe kvalitetsindhold til websites, sociale medier og nyhedsbreve, i forbindelse med markedsføring undervisning, udstillinger, messer, årsmøder m.m.

 

Anete Olsen, A Storyteller

Som one-woman-band står jeg for hele processen fra ideudvikling til færdig film. Det giver fleksibilitet for dig som kunde og bedre priser, når jeg kan klare det hele selv. Men hvis opgaven kræver det, har jeg et solidt fagligt netværk, jeg kan trække på.

Hos mig kan du få produceret webfilm og videoindslag i alle genrer og til skræddersyede priser – alt sammen med et skarpt blik for, hvordan historien kan fortælles mest effektivt og virkningsfuldt.

Jeg har en baggrund i journalistik og manuskriptudvikling og har specialiseret mig i at udvikle målrettede og velproducerede webfilm til websitet, markedsføring, SoMe content, dokumentation, undervisning m.m.

Jeg bringer gerne nye ideer til bordet om, hvordan du kan brande din virksomhed med video i markedsføring på hjemmesiden eller på SoMe platforme. Ring og lad mig høre, hvad du har brug for, så kommer jeg med forslag til, hvordan vi når i mål.

Kontakt mig for for et uforpligtende tilbud eller en snak om muligheder.

Tekstproduktion til SoMe, website, nyhedsbreve

Sideløbende med videoproduktion arbejder jeg som freelancejournalist og leverer artikler, webtekster, nyhedsbreve, blogindlæg og content til Facebook og Linkedin.

Har du brug for en grundig gennemgang og korrektur af dine webtekster, er det også en af mine kerneydelser, og du er velkommen til at kontakte mig for et tilbud.

Jeg har daglig base i Nivå i Nordsjælland men kører ud til opgaver i hele landet.

Jeg er altid i overskud af ord - nogle af dem kan blive dine